Blog · Likviditet

Likviditetsprognose: Se din saldo dag for dag — seks måneder frem

De fleste små virksomheder går ikke ned, fordi de tjener for lidt. De går ned, fordi pengene kommer ind for sent. Lønnen skal betales den sidste hverdag, momsen har en fast frist, og den store kunde betaler, når den betaler. Det, der står på bankkontoen i dag, siger meget lidt om, hvad der står der om seks uger. Derfor har vi bygget likviditeten i Crator om fra bunden. Den samler din bank, dine åbne fakturaer, kreditorer, moms, løn og salgspipeline til én saldo dag for dag, seks måneder frem. Den fortæller med det samme, om du er på vej under nul, hvornår og hvor langt. Og den findes nu i to versioner: Overblik, når du vil vide, hvordan det står til, og Planlæg, når du vil se, hvad der kommer, og prøve, hvad der sker, hvis noget ændrer sig.

Svaret først: Er du på vej under nul?

Statuskort med likvid beholdning på 485.000 kr. og besked om, at saldoen er under nul fra 30. december til 3. januar — Status i én sætning: hvornår saldoen går under nul, hvor langt og hvad der står på kontoen efter dagens betalinger.

Øverst i Overblik står likviditetens status i almindeligt dansk. Er alt i orden, står der, at saldoen holder sig over nul hele perioden. Er der et hul på vej, står der, fra hvilken dato og til hvilken dato saldoen er under nul, og hvad lavpunktet er. Er kassen negativ i dag, men dagens indbetalinger redder den, får du også det at vide.

Under det store tal står tre mindre: saldoen efter dagens betalinger, saldoen ved udgangen af perioden og det værste tilfælde i dag — hvad der sker, hvis alle dagens udgifter bliver trukket, før indbetalingerne kommer ind. Det er de tre tal, du har brug for, når du skal beslutte, om en regning kan betales i dag.

Skærmbillederne i artiklen viser en demovirksomhed med fiktive tal: et servicefirma med seks ansatte, 485.000 kr. i banken og en ny servicebil, der skal betales i december.

Saldoen dag for dag — ikke måned for måned

Graf over den forventede saldo dag for dag fra oktober til marts med et kort rødt dyk under nul omkring nytår — Hver betaling er et trin. Dykket ved nytår er en servicebil, der betales, før januars indbetalinger kommer ind.

Mange likviditetsbudgetter regner i måneder. Problemet er, at en måned kan ende pænt i plus og alligevel have ti dage i minus i midten, fordi lønnen går ud den 30. og kundebetalingerne kommer ind den 5. Crator regner derfor saldoen ud for hver eneste dag i de næste seks måneder og tegner den som en trappe: Hver betaling er et trin op eller ned.

Dage over nul er grønne, dage under nul er røde, og du kan holde musen over grafen for at se en enkelt dag. Under grafen kan du skifte mellem måneder og uger og klikke på en periode for at se præcis, hvilke betalinger der ligger i den.

Hvor tallene kommer fra

Diagram: bank, debitorer, kreditorer, moms, løn, salgspipeline og faste begivenheder bliver til en saldo dag for dag og to visninger — Syv kilder bliver til én saldo dag for dag — vist i Overblik og Planlæg.

En prognose er kun så god som de data, den bygger på. Crators likviditet bruger de tal, der allerede ligger i dit regnskab, så du ikke skal vedligeholde et separat regneark. Illustrationen viser, hvordan kilderne bliver til saldoen og de to visninger.

Startsaldoen kommer fra din bank, når den er forbundet, og ellers fra bogføringens likvide konti. Åbne debitorfakturaer forventes betalt ud fra den enkelte kundes betalingsmønster: Betaler en kunde typisk ti dage efter forfald, regner prognosen med det. Kreditorer samles pr. leverandør, momsen lægges på næste frist, og har du lønmodulet, kommer nettoløn, A-skat og AM-bidrag, ATP og pension ind på de rigtige datoer. Sendte tilbud og åbne ordrer fra salgspipelinen tæller med som skøn.

Hver post er mærket enten Bekræftet eller Skøn. Bekræftede beløb kommer fra åbne fakturaer, banken og godkendte lønkørsler. Alt andet er skøn, og det står der — så du altid ved, hvor sikkert et tal er.

Kilderne side om side

Oversigt over prognosens kilder: åbne debitorfakturaer, løn og salgspipeline med beløb og mærket skøn — Hver kilde med antal poster, beløb og om det er bekræftet eller skønnet.

Nederst i Overblik står det hele samlet: hvor mange åbne fakturaer, hvor mange kreditorbilag fra hvor mange leverandører, hvad momsen er skønnet til, og hvad lønnen fylder. Du kan folde hver kilde ud og se posterne bag — og kreditorerne pr. leverandør, så du kan se, hvem der skal have penge og hvornår.

Mangler en kilde, står det også. Har du ikke slået lønmodulet til, får du at vide, at lønnen ikke indgår, så prognosen aldrig ser bedre ud, end den er.

Det kan du gøre nu

En advarsel er kun nyttig, hvis den følges af en handling. Ved siden af statuskortet viser Crator derfor en kort liste over, hvad du kan gøre nu, sorteret efter effekt: følge op på den største forventede indbetaling, se de forfaldne kreditorer, der kan udskydes, eller tilføje lønnen, hvis den mangler.

Knapperne fører direkte til fakturaen eller kreditorlisten. Du skal ikke lede efter, hvor du gør noget ved det.

Prøv Crator gratis →

Version to: Planlæg

Planlæg-visningen med graf, kommende betalinger med saldo efter hver post og panelet Hvad nu hvis — Planlæg: kommende betalinger med saldoen efter hver post — og hvad nu hvis til højre.

Overblik svarer på, hvordan det står til. Planlæg er til dig, der vil se de enkelte betalinger. Her står alle kommende ind- og udbetalinger i dato-rækkefølge med saldoen efter hver eneste post, så du kan se præcis, hvilken betaling der skubber kontoen under nul.

Du skifter mellem de to versioner med knapperne øverst til højre, og Crator husker dit valg til næste gang. Første gang du åbner siden, får du en kort rundvisning, der viser, hvor tingene står.

Hvad nu hvis kunderne betaler 30 dage for sent?

Panelet Hvad nu hvis med kontakter for debitorer, løn og salgspipeline og valg af, hvornår kunderne betaler — Slå skøn til og fra, eller lad kunderne betale senere — resultatet står nederst.

I Planlæg kan du prøve scenarier af uden at ændre noget. Slå skønnede kilder fra — fx salgspipelinen, hvis du ikke vil regne med tilbud, der ikke er accepteret — og se grafen opdatere med det samme. Eller lad kunderne betale 14 eller 30 dage senere, end de plejer, og se, om hullet bliver dybere eller længere.

Panelet viser resultatet: hvornår saldoen er under nul, lavpunktet og saldoen ved udgangen af perioden. Ændringerne gælder kun i visningen, så du kan lege med tallene uden at røre prognosen eller regnskabet.

Det banken ikke ved endnu

Liste over faste og manuelle begivenheder: servicebil, installationsordre, husleje, serviceaftaler og leasing — Faste og engangsbegivenheder med beløb, dato og om de er bekræftede eller skønnede.

Nogle betalinger findes ikke i bogføringen, før de sker: husleje, leasing, en ny maskine, en stor ordre, du ved er på vej. Dem lægger du ind som faste udgifter, der gentages hver måned, kvartal eller år, eller som engangsbegivenheder på en bestemt dato. Du vælger selv, om de er bekræftede eller et skøn.

I demovirksomheden er huslejen og leasingen af servicebilerne lagt ind som faste udgifter, serviceaftalerne som en fast indtægt, og udbetalingen på den nye servicebil som en engangsudgift. Det er netop den udgift, der giver dykket ved nytår — og som virksomheden nu ser to måneder i forvejen.

Inkluderet i Crator

Likviditet er inkluderet i Crator uden ekstra betaling. Du slår den til under Add-ons, og den bruger de samme data som resten af dit regnskab, så der er ingen integration at sætte op og intet regneark at holde ved lige.

Hos mange andre regnskabsprogrammer er likviditetsbudget et tilkøbsmodul eller et separat værktøj. I Crator er det en del af regnskabet.

Ofte stillede spørgsmål om likviditet

Hvor langt frem ser prognosen? Seks måneder. Saldoen regnes ud dag for dag, og du kan se perioden pr. måned eller pr. uge.

Hvor kommer startsaldoen fra? Fra din bankkonto, når den er forbundet til Crator. Ellers fra bogføringens likvide konti.

Hvordan ved Crator, hvornår kunderne betaler? Prognosen ser på, hvor lang tid den enkelte kunde plejer at være om at betale efter forfald, og regner med det for kundens åbne fakturaer.

Hvad er forskellen på Bekræftet og Skøn? Bekræftede beløb kommer fra åbne fakturaer, banken og godkendte lønkørsler. Skøn er fx moms, salgspipeline og løn, der endnu ikke er godkendt.

Ændrer hvad nu hvis min prognose? Nej. Scenarierne gælder kun i Planlæg-visningen og forsvinder, når du nulstiller eller forlader siden.

Hvad koster likviditet? Intet ekstra. Likviditet er inkluderet i Crator og slås til under Add-ons.

Se alle funktioner →