Cratorindlæser status...
PriserKontakt
Book demo
Log på →
Blog · Tidsregistrering

Lovkrav om tidsregistrering: tjekliste for virksomheder med 1–10 ansatte

Har du én eller flere ansatte, skal du registrere deres daglige arbejdstid. Kravet står i arbejdstidsloven og har gældt siden 1. juli 2024, uanset hvor lille virksomheden er. Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt, den ansatte skal kunne se sine egne oplysninger, og registreringerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af den periode, gennemsnittet beregnes over. Loven bestemmer ikke, hvordan du registrerer — papir, regneark og app er alle lovlige. Denne guide gennemgår, hvem der er omfattet, hvilke regler registreringen skal kunne vise, et regneeksempel på 48-timers-reglen og en tjekliste i 10 punkter, du kan bruge i dag.

Thomas Ziirsen
Af Thomas Ziirsen, Stifter & CEOUdgivet 19. november 2026
En bagerejer tjekker personalets arbejdstimer på en tablet bag disken, mens en ansat sætter rugbrød på hylderne.

Hvem er omfattet af kravet om tidsregistrering?

Kravet gælder lønmodtagere. Arbejdstidsloven definerer en lønmodtager som en person, der får vederlag for at udføre personligt arbejde i et tjenesteforhold. Det dækker også deltidsansatte og timelønnede. Der er ingen nedre grænse for antal ansatte, så bageren med én ung medhjælper om lørdagen er lige så meget omfattet som virksomheden med 50 ansatte.

Du selv er ikke omfattet, hvis du ejer en enkeltmandsvirksomhed. Du er ikke lønmodtager i din egen virksomhed. Ansætter du din første medarbejder, kommer kravet med fra første arbejdsdag. Læs mere om det at have en virksomhed med ansatte.

Mange tror, at en overenskomst fritager virksomheden. Det gør den ikke. Overenskomsten kan rumme reglerne om pauser og den ugentlige arbejdstid, men ifølge lovforslagets bemærkninger gælder registreringskravet også, når arbejdstidsreglerne i øvrigt er aftalt i en overenskomst.

Hvad kræver loven præcist?

Diagram: Den daglige arbejdstid registreres for hver ansat, så man kan kontrollere 48-timers-reglen, 11 timers hvile og det ugentlige fridøgn. Den ansatte ser egne data, og alt gemmes i 5 år.
Registreringen skal gøre det muligt at kontrollere tre regler, og den ansatte skal kunne se sine egne oplysninger.

Arbejdstidslovens § 4 b har tre krav. Du skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt ansat. Den ansatte skal kunne se sine egne oplysninger i systemet. Og du skal gemme oplysningerne i 5 år efter udløbet af den periode, som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnes over.

Formålet står i selve loven: registreringen skal sikre, at reglerne om daglig og ugentlig hvile og om den maksimale ugentlige arbejdstid bliver overholdt. Det er derfor, det er den daglige arbejdstid, der skal kunne måles — ikke bare ugens eller månedens samlede timer.

Der er metodefrihed. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i bemærkningerne til loven, med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-55/18. Du vælger selv, om det sker på papir, i et regneark, i et stempelur eller i en app.

Tjeklisten: 10 punkter for små virksomheder

Brug listen, når du ansætter din første medarbejder, eller når du vil tjekke, at den registrering, du allerede har, holder. Punkterne følger loven og de regler, registreringen skal kunne vise.

  • Lav en liste over alle ansatte, også deltidsansatte, timelønnede og ungarbejdere
  • Vælg ét system til registreringen — papir, regneark eller app — og brug det samme for alle
  • Registrér den daglige arbejdstid for hver ansat, hver dag, og helst samme dag
  • Skriv, hvornår arbejdsdagen starter og slutter, så du kan se hvilen mellem to dage
  • Aftal, hvem der registrerer (den ansatte eller lederen), og hvem der retter fejl
  • Sørg for, at hver ansat kan se sine egne registreringer — uden at skulle spørge om lov
  • Tjek hver måned, at ingen ligger over 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder
  • Tjek, at der er mindst 11 timers sammenhængende hvile mellem to arbejdsdage og en fridag om ugen
  • Gem registreringerne i 5 år efter udløbet af referenceperioden — også for ansatte, der er stoppet
  • Har nogen en aftale om at tilrettelægge sin arbejdstid selv, så skal det stå i ansættelseskontrakten

Hvad betyder objektivt, pålideligt og tilgængeligt i praksis?

En ung cykelmekaniker står ved arbejdsbænken i et lille cykelværksted og registrerer starten på sin arbejdsdag på telefonen.
Registrér arbejdstiden, mens dagen er i gang, så tallene viser den tid, der faktisk blev arbejdet.

Loven definerer ikke de tre ord nærmere, men de er til at forstå. Objektivt betyder, at registreringen viser den tid, der faktisk blev arbejdet — ikke den tid, vagtplanen sagde. Pålideligt betyder, at tallene ikke kan ændres i det skjulte, og at de bliver skrevet ned, mens folk stadig husker dem. Tilgængeligt betyder, at registreringerne kan findes frem, når nogen spørger, og at den ansatte selv kan se sine.

En vagtplan alene er derfor ikke nok. Den viser, hvad der var planlagt. Bliver lukkevagten en time længere, fordi kassen ikke stemmer, skal den time med i registreringen.

Et regneark kan godt leve op til kravene, men det kræver disciplin. Det skal udfyldes hver dag, den ansatte skal kunne se sin egen fane, og det skal stadig kunne findes om fem år. Det er de tre steder, hvor regneark i små virksomheder typisk falder igennem.

Hvad tæller som arbejdstid?

Arbejdstidsloven definerer arbejdstid som det tidsrum, hvor den ansatte er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sit arbejde. En kollektiv overenskomst kan fastsætte noget andet.

I en lille virksomhed betyder det typisk, at det ikke kun er tiden ved kunden eller bag disken, der tæller. Personalemøder, oprydning efter lukketid, opstart af maskinerne om morgenen og kørsel mellem to kunder i løbet af dagen er også tid, hvor den ansatte står til rådighed.

Registrerer I timer for at fakturere, så husk, at arbejdstiden er hele dagen — også de timer, der ikke ender på en faktura. Vores guide til timesedler for håndværkere viser, hvordan én registrering kan dække både fakturaen og arbejdstiden.

De regler, registreringen skal kunne vise

Registreringen er ikke et mål i sig selv. Den skal gøre det muligt at se, om hviletidsreglerne og den maksimale ugentlige arbejdstid bliver overholdt. Tabellen samler de regler, en lille virksomhed oftest støder på, og hvad du skal holde øje med.

Hvilen kan i særlige tilfælde nedsættes til 8 timer, fx ved holdskifte i virksomheder med holddrift. For de fleste små virksomheder er 11 timer reglen.

Kilder: arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12. august 2024) og arbejdsmiljøloven (LBK nr. 442 af 24. april 2026) på retsinformation.dk. Tjekket 19. november 2026.
RegelHvor står denDet holder du øje med
Højst 48 timer om ugen i gennemsnit, inkl. overarbejdeArbejdstidsloven § 4Ugens timer pr. ansat, regnet som gennemsnit over 4 måneder
Mindst 11 timers sammenhængende hvile pr. 24 timerArbejdsmiljøloven § 50Tiden fra arbejdsdagen slutter, til den næste begynder
Et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 døgnArbejdsmiljøloven § 51At hver ansat har en hel fridag hver uge
Pause ved mere end 6 timers daglig arbejdstidArbejdstidsloven § 3Lange dage, fx ved lager, events og julesalg
Den ansatte kan se egne oplysningerArbejdstidsloven § 4 b, stk. 2At adgangen virker, også for nye ansatte
Opbevaring i 5 år efter referenceperiodenArbejdstidsloven § 4 b, stk. 3At gamle registreringer kan findes frem

Regneeksempel: julesæsonen og 48-timers-reglen

Et bageri har en ansat, Maria, med 37 timer om ugen. Op til jul arbejder hun mere. Gennemsnittet beregnes over 4 måneder. For overskuelighedens skyld regner vi med 17 uger.

Arbejder Maria 52 timer om ugen i 6 uger og 37 timer i de øvrige 11 uger, er det 312 + 407 = 719 timer. Delt med 17 uger giver det 42,3 timer i gennemsnit. Det er under 48 timer, så det er lovligt, selvom enkelte uger ligger langt over.

Arbejder hun i stedet 55 timer i 10 uger og 40 timer i 7 uger, er det 550 + 280 = 830 timer, eller 48,8 timer i gennemsnit. Det er over grænsen. Med 9 uger på 55 timer og 8 uger på 40 timer bliver gennemsnittet 47,9 timer. Én uge gør forskellen. Perioder med ferie og sygeorlov tæller ikke med i gennemsnittet.

Hvilen tæller også. Lukker Maria butikken kl. 22.00 efter en sen aften med julesalg, må hun tidligst møde kl. 9.00 næste morgen. Står hun på vagtplanen til at bage kl. 6.00, får hun kun 8 timers hvile — og det er ikke nok.

Prøv Crator gratis →

Er nogen ansatte undtaget fra kravet?

Loven giver en undtagelse for ansatte, der selv kan fastsætte deres arbejdstid, eller hvis arbejdstid ikke måles eller fastsættes på forhånd — for eksempel ledere og ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger. Det skal stå i ansættelseskontrakten.

Undtagelsen er snæver. Ifølge lovforslagets bemærkninger gælder registreringskravet kun ikke, når den ansatte både er undtaget fra reglen om maksimal ugentlig arbejdstid og fra hviletidsreglerne i arbejdsmiljølovgivningen. En jobtitel er ikke nok, og om en ansat er selvtilrettelæggende, afhænger af en konkret vurdering. Spørg din revisor eller arbejdsgiverorganisation, før du skriver det ind i en kontrakt.

Chauffører, der er omfattet af EU's regler om køre- og hviletid i vejtransporten, er ikke omfattet af arbejdstidsloven. De har deres egne regler.

Papir, regneark eller app — hvad skal du vælge?

Ejeren af et lille rengøringsfirma sidder ved køkkenbordet om aftenen og sammenligner en timeseddel på papir med timerne på sin bærbare computer.
Timesedler på papir skal tastes ind igen og gemmes i fem år — det er her, mange små virksomheder skifter til en app.

Alle tre er lovlige. Spørgsmålet er, hvilken løsning der bliver brugt hver dag, og som stadig virker om fem år.

Papir er nemt at gå i gang med, men den ansatte skal kunne se sine sedler, og de skal gemmes i 5 år. Et regneark regner selv gennemsnittet ud, men det er let at overskrive en celle, og adgangen for den enkelte ansatte er besværlig. En app registrerer på dagen, viser den ansatte sine egne timer og samler det hele ét sted.

Bruger du allerede timerne til at fakturere eller til at beregne din timepris, så lad den samme registrering dække arbejdstiden. To systemer til de samme timer betyder dobbelt indtastning og tal, der ikke passer.

Hvor længe skal du gemme registreringerne — og hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Registreringerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af den periode, gennemsnittet beregnes over. Bruger du perioden 1. september til 31. december 2026, skal registreringerne for den periode gemmes til og med 31. december 2031. Det gælder også for ansatte, der er stoppet i mellemtiden.

Arbejdstidsloven har ingen bødebestemmelse for en manglende registrering. En ansat, hvis rettigheder efter loven er krænket, kan få en godtgørelse. Ifølge bemærkningerne kan der ikke gives godtgørelse alene for, at registreringen mangler. Men i en sag om for meget arbejde eller for lidt hvile kan manglende registrering få processuel skadevirkning for dig som arbejdsgiver. Det betyder i praksis, at det kan komme til at tale imod dig, at du ikke kan dokumentere arbejdstiden.

Registreringerne indeholder oplysninger om dine ansatte. Ifølge bemærkningerne er din brug af dem til at kontrollere medarbejderne underlagt de begrænsninger, der følger af gældende regler og aftaler.

Sådan hjælper Crator dig med lovkravet

I Crator registrerer hver medarbejder sin tid i appen eller på nettet, og registreringerne samles pr. dag med den samlede tid for dagen. Medarbejderne ser deres egne timer, og ledere ser og godkender hele holdets. Crator sletter ikke registreringer automatisk.

Du har som arbejdsgiver selv ansvaret for, at registreringen er dækkende, og for at opbevare den i 5 år. Fordelen ved at gøre det i Crator er, at timerne ligger i samme system som faktureringen og regnskabet. Tidsregistrering er med i den faste månedspris, så længe højst 5 medarbejdere registrerer tid i en kalendermåned.

Ofte stillede spørgsmål om lovkravet om tidsregistrering

Gælder kravet, hvis jeg kun har én ansat? Ja. Der er ingen nedre grænse. Har du én lønmodtager, skal du registrere vedkommendes daglige arbejdstid.

Skal jeg registrere min egen arbejdstid som selvstændig? Nej. Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed er ikke lønmodtager i sin egen virksomhed og er ikke omfattet.

Er en overenskomst nok til at slippe for registreringen? Nej. Overenskomsten kan dække reglerne om pauser og ugentlig arbejdstid, men registreringskravet gælder også for overenskomstansatte.

Skal jeg registrere start- og sluttidspunkt? Loven siger, at den daglige arbejdstid skal kunne måles, og den lader dig vælge metoden. Start og slut gør det nemt at se, om der er 11 timers hvile mellem to dage.

Hvor længe skal jeg gemme registreringerne? I 5 år efter udløbet af den periode, gennemsnittet beregnes over. Med en periode, der slutter 31. december 2026, er det til og med 31. december 2031.

Kan jeg bruge et regneark? Ja. Loven kræver ikke et bestemt system. Regnearket skal bare udfyldes løbende, den ansatte skal kunne se sine egne oplysninger, og det skal kunne findes frem i 5 år.

Hvad sker der, hvis jeg ikke registrerer? Der er ingen bøde for selve manglen. Men i en sag om den ansattes rettigheder kan det tale imod dig, at du ikke kan dokumentere arbejdstiden. Er du i tvivl om, hvad der gælder for jeres ansættelser, så spørg din revisor eller arbejdsgiverorganisation.

Læs om tidsregistrering i Crator →
Kontakt

Skriv eller ring til os.

Rigtige mennesker i Køge svarer. Ingen ticket-systemer, ingen chatbots - og altid på dansk.

Telefon
+45 93 40 41 42
Email
hej@crator.app
Åbningstider
Man-fre · 10-15
Adresse
Køge, Danmark
InstagramFacebookLinkedInYouTube

Hold dig opdateret

Få de seneste guides og nyheder fra Crator direkte i din indbakke.

Produkt

  • Sådan virker det
  • Funktioner
  • Priser
  • Sikkerhed

Selskab

  • Kontakt
  • Presse

For hvem

  • Selvstændig
  • Virksomhed med ansatte
  • Håndværkere
  • Konsulenter
  • Crator for bogholdere
  • Crator vs. de andre

Guides

  • Bogføringsforslag
  • Bogføringsprogram
  • Fakturering
  • Gratis regnskabsprogram
  • Bogføringsloven 2026
  • CRM
  • Ordrestyring
  • Lagerstyring
  • Tidsregistrering
  • Kørebog
  • Projekter
  • Konteringsvejledning
  • Regnskabsordbog
  • Blog

Udviklere

  • MCP-integration
  • Dokumentation
  • Status
crator
indlæser status...
PersondatapolitikDatabehandleraftaleBrugsbetingelser© 2026 Crator ApS · Køge